23948sdkhjf

Danskernes lyst til at shoppe stiger

Detailsalget steg med 0,6 procent fra juli til august. Det er godt nyt for de danske butikker. Det viser nye tal fra Dansk Statistik.
Der er kommet lidt mere gang i butikkernes kasseapparater hen over året. Og fra juli til august er ingen undtagelse. Det skriver epn.dk.

Gode nyheder
- Denne morgens nye tal for udviklingen i detailomsætningen og forbrugertilliden er begge forholdsvis gode nyheder, siger Mira Lie Nielsen, økonom hos Dansk Erhverv.

- Detailomsætningen er igen stigende efter at have tabt momentum hen over sommeren og forbrugertilliden har godt nok taget et dyk nedad i denne måned, men ligger fortsat på et højt niveau, og en yderligere stigning ville være meget overraskende, siger hun.

Den økonomiske situation er bedre end for et år siden
Forbrugerne vurderer, at familiens økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden. Indikatoren for familiens økonomiske situation er 2,1, mens gennemsnit-tet for det seneste halve år er 2,2. Forbrugerne vurderer også, at Danmarks økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden, dog er niveauet faldet markant siden sidste måned. Indikatoren for Danmarks økonomiske situation er 11,9, og gennemsnittet for det seneste halve år er 13,5. Det oplyser Dansk Statistik.

Forventer bedre økonomi om et år
Forbrugerne forventer fortsat, at både familiens og landets økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Indikatoren for familiens økonomiske situation er 13,1, mens gennemsnittet for det seneste halve år er 12,7. Indikatoren for landets økonomiske situation er 16,8 og dermed faldet en del siden sidste måned, mens gennemsnittet for det seneste halve år er 21,3.

Selvom forbrugerne er positive over for Danmarks og familiens økonomiske situation, vurderer de, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren er minus 8,2, mens gennemsnittet for det seneste halve år er minus 6,5. Det oplyser Dansk Statistik.

2014 kan blive vendepunkt
Hos Dansk Erhverv forventer man, at 2014 reelt kan blive året hvor detailsalget og det samlede privatforbrug efter årevis med modgang bevæger sig opad.

- En fortsat fremgang i det private forbrug er helt afgørende for, at de spæde tegn på fremgang, som vi kan se i dansk økonomi, får ordentligt fodfæste og bliver til et selvbærende opsving, siger han i en kommentar til tallene, udtaler Jan Størup Nielsen, senioranalytiker i Nordea.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094